Advokat Kirsten Tolstrup

Ejendomshandel

Kort sagt

○ Få juridisk rådgivning for at undgå ubehagelige overraskelser ved ejendomshandel – vi sørger for, at du er fuldt ud oplyst gennem dokumentgennemgang.
○ Vi hjælper med etablering og omdannelse af ejerlejligheder og andelsboliger. Rådgivning gives også ved gældsproblemer i andelsboligforeninger.
○ Overvej at oprette en ægtepagt ved boligkøb som et gift par for skabe klarhed om økonomiske forhold ved skilsmisse eller dødsfald. ○ Vi håndterer dokumentgennemgang, skøde, refusionsopgørelse og koordinering med bank. Kontakt os her for hjælp og information.

boligkøb boligsalg ejendomshandel

Boligændringer kræver megen juridisk arbejde. Vi hjælper dig, så du kommer godt igennem og undgår ubehagelige overraskelser. Vi har stor erfaring med ejendomshandler, og du er derfor i gode hænder.

Køb og salg af ejendom
Advokat Tolstrup hjælper dig med at komme trygt igennem køb og salg af din ejendom. Det gælder både, når det drejer sig om:

• Andelsboliger
• Ejerlejligheder
• Parcelhuse
• Erhvervsejendomme
• Projektudviklingsejendomme
• Landbrug
• Grunde

At købe eller sælge en ejendom er for de fleste mennesker en af de største handler, de gør i sit liv. Derfor er det vigtigt at få kompetent juridisk rådgivning for at undgå ubehagelige overraskelser.

Vi gennemgår sagens dokumenter og rekvirerer de dokumenter/oplysninger, der ikke er udleveret, for at du bliver så oplyst, at du trygt kan gennemføre handlen.

På baggrund af de udleverede dokumenter laver vi en godkendelsesskrivelse, udarbejder eller godkender skøde og refusionsopgørelse. Desuden koordinerer vi ekspeditionen med bank m.v.

Ejerlejligheder og andelsboliger m.v.
Vi hjælper dig med

• At overtage en udlejningsejendom og etablere ejerlejligheder
• At etablere en andelsboligforening
• At etablere en ejerlejlighedsforening
• At omdanne andelsboliger til ejerboliger
• At omdanne nødlidende boliger

Der kan være mange årsager til, at der ønskes en anden konstruktion, end at være eneejer af en ejendom. En af fordelene ved at være flere, er, at der er flere til at afholde omkostningerne til vedligeholdelse og ydelser.

I disse år er mange andelsboligforeninger kommet i gældsproblemer, fordi der alene er blevet set på ydelserne, som var gældende ved køb af andelsboligerne – ikke ydelserne på længere sigt. Det har betydet, at mange er kommet i en gældsfælde, hvor det er umuligt i det nuværende marked at afhænde andelslejlighederne. Her kan vi hjælpe med råd og vejledning, så du kan finde den rigtige løsning.

Kontakt os angående ejendomshandel

WordPress Cookie Plugin af Real Cookie Banner