Advokat Kirsten Tolstrup

Advokatforbehold og fortrydelsesret

Det er vigtigt at få et advokatforbehold med i købsaftalen. På den måde sikrer du, at du kan komme ud af ejendomshandlen. der ellers er en bindende aftale uden omkostninger, fx hvis der viser sig at være forhold omkring ejendommen, som du ikke selv var opmærksom på da du underskrev købsaftalen.

God formulering af advokatforbehold

Et advokatforbehold kan eksempelvis formuleres således: ”Købers underskrift på denne købsaftale er betinget af købers advokats godkendelse af købsaftalen i sin helhed”.

Du skal ikke acceptere evt. andre formuleringer, der begrænser din fortrydelsesret. Det kan ende med at blive en dyr affære.

 Købsaftale uden advokatforbehold

Hvis man ikke har et advokatforbehold med i købsaftalen og vil fortryde handlen, skal dette ske senest 6 hverdage efter, at du som køber er blevet bekendt med at sælger har underskrevet købsaftalen. Som køber, der har fortrudt sin underskrift på en købsaftale, skal du tillige betale sælger 1% af købssummen som kompensation.

Så der er al mulig god grund til at tænke sig om, inden man underskriver købsaftalen. Rådet herfra er: Skriv ikke under på en købsaftale uden advokatforbehold.

Overvejer du at købe bolig? Så kontakt os og hør hvordan vi kan rådgive dig i forbindelse med dit boligkøb

 Få advokat som rådgiver

Inden du underskriver en købsaftale, anbefales det, at du får fat i en advokat med erfaring inden for bolighandel. Foruden at sikre at advokatforbeholdet kommer med i købsaftalen, rådgiver advokaten dig igennem hele boligkøbsforløbet, og er en professionel modpart til ejendomsmægleren eller den advokat, der varetager sælgers interesser.

Det kan være svært selv at overskue og forstå alle dokumenter og papirer vedr. ejendommen og handlen. Det hjælper advokaten dig med. Advokaten sørger samtidig for, at alle dokumenter på ejendommen indhentes og kontrolleres., så du får så godt et grundlag som muligt for vide hvad du går ind til når du køber en ejendom. Advokaten er din sikkerhed for at du ikke får dårlige overraskelser i forbindelse med dit køb.

Læs mere om hvordan et rådgivningsforløb hos en advokat forløber