Hvad laver en advokat for dig når du vil sælge din bolig selv?


Hvad laver en advokat for dig når du vil sælge din bolig selv?

Har du besluttet dig for at sælge din bolig selv og uden ejendomsmægler, er det en god idé at få rådgivning af en advokat. En advokat sikrer, at du får en juridisk sikker handel og bliver rådgivet gennem hele processen.

 

Hvis du vælger os som din rådgiver, indgår dette i dit rådgivningsforløb:

Købsaftalen

Vi udarbejder købsaftalen. Hertil har vi brug for dine og købers oplysninger og information om aftalens vilkår samt oplysninger fra indhentede dokumenter på boligen

Indhentning af dokumenter på boligen (bemærk gebyrer til tredjepart)

Vi indhenter dokumenter fra blandt andet tinglysningsretten, grundejerforening, kommunen og regionen.

Rådgivning omkring sælgers loyale oplysningspligt

Som sælger skal du overholde sælgers loyale oplysningspligt, hvilket vil sige at du skal oplyse køber om alle forhold, der kan være relevante i forhold til køberens beslutning om at købe boligen.

Rådgivning om sælgers ansvar og hæftelse for fejl og mangler

Vi rådgiver dig om dit ansvar som sælger, fx i forbindelse med fejl og mangler.

Sagsbehandlingen

Fra købsaftale til boligen er overdraget og du har fået dine penge, varetager vi sagsbehandlingen. Fx afklarer vi købers forbehold i forhold til købsaftalen.

Opfølgning på købers frister

Vi følger op på købers frister, fx med hensyn til frigivelse af købssummen

Kontrol af skøde og refusionsopgørelse

Vi kontrollerer skøde og refusionsopgørelse som købers advokat har udarbejdet og tinglyst. Hvis det er aftalt, at du som sælger skal udarbejde og tinglyse skøde samt udarbejde refusionsopgørelse, klarer vi selvfølgelig også det.

 

Hvad gør jeg herfra?

Overvejer du at sælge din bolig selv? Kontakt os på 86295400 eller send os en mail her.

Så tager vi en snak om. hvordan vi kan rådgive dig, når du skal sælge din bolig selv.

 

Pris for rådgivning

Vi har en fast pris på rådgivning til boligejere, der vil sælge deres bolig selv. For pris fra 8500 kr. guider vi dig trygt og sikkert gennem salget af din bolig.